Foredrag

Du kan booke Helle Lundsgaard til foredrag om følgende emner:
 
HVAD SKAL VI MED LIVSSTILSEKSPERTER?
Som ofte citeret livsstilsekspert i medierne reflekterer Helle Lundsgaard over et samfund, hvor medierne har brug for eksperter, der kan udlægge teksten for almindelige forbrugere. Hvad er det typisk, livsstilseksperter bliver bedt om at kommentere? Hvem er livsstilseksperterne, og hvad berettiger dem til at smykke sig med denne titel? Hvilke teknikker benytter de sig af, som fx marketingverdenens segmenteringsmodeller og trendforskernes metoder. Oplægget er kombineret med en række eksempler, hvor tilhørerne bliver udfordret på, hvordan de selv tolker nogle tendenser.
 
EN LIVSSTILSIVÆRKSÆTTER LEVER AF SIN PASSION
En livsstilsiværksætter kendes på, at han eller hun vil leve af sin passion. Ønsket om at skabe rammerne for det gode liv med plads til familien vægter højere end ønsket om vækst og muligheden for at sælge virksomheden med fortjeneste. Men ind imellem ender livsstilsiværksættere også som vækstiværksættere.
Helle Lundsgaard har undersøgt, hvad det er, der driver personerne – og hvad der er afgørende for, at nogle får succes. Foredraget bygger på bogen ”Virksomheden i boligen – for livsstils- og vækstiværksættere”.
 
DEN DAG JEG OPDAGEDE, AT JEG VAR BRUDT GENNEM GLASLOFTET
En personlig beretning om den lange vej op ad karrierestigen, som har resulteret i en række bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv. Hvad betyder personlig branding og de rette netværk? Hvor meget betyder held og hvor meget er dygtighed? Hvordan får man den første og sværeste bestyrelsespost? Og de næste og de mere attraktive?
 
TID OG PRIS
Få et tilbud på foredrag til dit arrangement – skriv til hl@drommefabrikken.dk
Eller ring på tlf. 51 20 91 77.