Alive

KVINDER VIL VÆRE BARBIE



Ifølge en opgørelse af danskernes søgevaner interesserer kvinder sig for kunstigt hår og negle, mens mænd interesserer sig for biler, skriver Alive.dk. Statistikken bygger på danskernes søgninger igennem 3 måneder og er lavet af eBay til alive.dk. I den forbindelse har alive.dk spurgt livsstilsekspert Helle Lundsgaard, hvad der kan forklare søgningsstatistikken.

"Kvinderne leder efter kunstigt hår og kunstige negle. Og gør de ikke det, så søger de efter antikt meget fint porcelæn til deres drømme-dukkehus. Mænd vil have action med biler og motorcykler," siger Helle Lundsgaard. Hun mener at forklaringen er at vi stadig er meget påvirket af traditionelle kønsroller, men samtidig er der også en anden vigtig faktor, der har indflydelse på statistikken; "Man siger, at udseendets betydning er omvendt proportional med længden af uddannelse. Det er derfor formentlig heller ikke de veluddannede, der er flest besøg af på eBay. De går mere op i sundhed og helse," siger Helle Lundsgaard. Hun mener, at det formentlig er fordi, at veluddannede får en stærkere identitet i deres uddannelse, hvor lavt uddannede danskere ofte vil være mere usikre, og derfor tillægge udseendet større betydning.
 

Læs hele artiklen på alive.dk