Carat

VIRKSOMHEDEN SOM HELHED



Kommunikationsrådgiver og livsstilsekspert Helle Lundsgaard udtaler sig om trenden ’Rise of Imperfection’; ”Forbrugere tror ikke på det perfekte længere. Der er en stor forskel på at sidde på den høje hest og at være på øjenhøjde med forbrugerne.” Mediebureauet skriver om trenden, at forbrugerne søger sandheden i det uperfekte, fordi deres tro på perfektion falmer. Derfor er behovet for at kende værdierne hos en virksomhed stigende.

Forbrugerne søger dybde og ærlighed, men er villige til at bytte dette for accept og ufuldkommenhed. For at gøre et produkt relevant, skal forbrugeren være i stand til både at relatere til en virksomheds værdier og få et decideret behov opfyldt. Virksomhedens Brand Image skal være transparent. Forbrugerne behøver ikke perfektion for at stole på et produkt eller en virksomhed; de behøver et ærligt billede af virksomheden. Forbrugerne søger det reelle og det rene, hvor individualitet, personlige værdier samt kompetencer er i fokus. Dette vil skabe en bedre forståelse fra person til person, hvor fokus er på virksomheden som en helhed og på sandheden der ligger i det ufuldkomne – eftersom ingen stoler på en perfekt person. For at få respekten og relationen til en virksomhed, skal forbrugeren mødes på øjenhøjde.

Mediebureauet Carat Deep Blue har interviewet adskillige eksperter inden for branchen, heriblandt chefredaktør for Eurowoman Anne Lose, trend researcher hos PEJGruppen Anja Bisgaard Gaede, kommunikationsrådgiver og livsstilsekspert Helle Lundsgaard, sociolog Emilia van Hauen, community manager hos Berlingske Tidende Astrid Haug og chefredaktør hos Bo Bedre Erik Rimmer.

Link til undersøgelsen